Bjerre Kirke - www.bjerrenyt.dk

Jungle
Gå til indhold

http://issuu.com/jansandvejsimris/docs/113245_nebsager_kirkeblad_nr2-2015_?e=10687146/13586714

BJERRE KIRKE Bjerre kirke er bygget i romansk stil ca. 1150.Kirken bestod dengang kun af koret og skibet.Kirken er bygget af frådsten (kildekalksten) og marksten. Ser man på nordsiden, kan man stadig se, hvor de små romanske vinduer, som sad højt i kirkerummet, har været, og ligeså ser man omridset af kvindedøren, der er muret til. Går vi tilbage i historien, var tiden omkring 1146 – 1157 en kamp om kronen mellem Svend, Knud og Valdemar. 1157 – 1182 var det Valdemar den Store, som regerede Danmark. Bjerre kirkes byggemateriale er kildekalksten, der blev gravet op i nær-heden af kirken, på Korsgårdens mark, Neder Bjerrevej 9, i en slugt med et kildevæld. Kildekalksten er et blødt materiale, meget porøst, som kan skæres i firkanter og stables. Når stenene er tørre, bliver de hårde og egnedetil ydermure. Bønderne kom så med marksten og fyldte ned i hulrummet.Bjerre kirke har måske været bygget med stråtag eller tag af træspån. Dette tag er sikkert blevet afløst af tegltag i middelalderen. I koret var der kun adgang for præsterne. Der har været en adskillelse til skibet, måske med et forhæng. I den katolske tid var der skarpt skel mellempræsteskab og lægfolk, mellem helligt og profant. I skibet har der været bænke langs væggene. Døbefonten har stået midt i rummet, muligvis på en forhøjning, den har været malet i stærke farver.Der har været mørkt derinde, for vinduerne var små og sad højt oppe. Der har været træloft, og belysningen i kirkerummet bestod af vokslys. Tårnet er bygget i romansk tid (ca. 1050-1250), men senere end skibet,da det er opført af munkesten. Det underste rum har hvælv, og rundbue ind til skibet. I gotisk tid (ca. 1250-1550) har kirken fået hvælvinger, der i senere tider har nødvendiggjort svære forankringer af ydermurene Våbenhuset er bygget til kirken, som den nyeste bygning, det er bygget i 14 -1500 tallet. De fleste steder er våbenhuset bygget på sydsiden, lidt mod vestpå skibet, ud for mandsdøren. Således er det også her i Bjerre kirke.Kvindeindgangen på nordsiden var overfor mandsdøren. Våbenhuset er bygget af munkesten. I gamle skøder, som er opbevaret på Korsgården, er der en klausul på, at ved restaurering af Bjerre kirke, skal gården levere kildekalksten.









INVENTAR I KIRKEN Kirkens træinventar fik ved restaureringen i 1996 – 1999 delvis nye farver.Den brune farve er stadig dominerende på alteret, i korpanelet, prædike- stolen og fonthimlen. Knæfaldet afveksler med balustraden malet sennepsgulog med blå hynde.Kirkestolene er malet mørkeblå.Orgel, orgelbænk samt løse bænke i tårnrummet er malet vissengrønne. Der er 3 meget fine lysekroner i kirkerummet, som er skænket Bjerre Kirke i 1926 af Karen Andersen, Faushøjgård, Tinghusvej 4. Der blev i 1932 skænket særkalke til Bjerre kirke fra afdøde Hans Laursen Juelsbo, Sønder Bjerre mark . De 2 trearmede lampetter, der er på væggene i koret, er skænket Bjerre Kirke i 1953 af Carl Påske, San Francisco, USA. Han var rejst til Amerika, sammen med en søster og bror i deres unge år, de var født på Påskegården i Bjerre. Gulvet er sekskantede, brændte teglsten fra Bygholm Teglværk. I kirken var der en løber hele vejen op ad midtergangen, samt et altertæppe, de sidste var fra 1967, da kom der også hynder på kirkestolene.Men hver generation sætter sit præg på kirkerne, så efter sidste restaurering blev løber og altertæppe fjernet. På alterkalken i Bjerre kirke er indgraveret årstal 1774, samt Hans Helmuth v. Luttichau og hustru Anne Larssens navne. På alteret er der i højtiderne en syvarmet lysestage i messing sat frem og lysene er tændt. Den ses på gamle billeder fra kirken og har ingen inskription, alder ukendt?. Den syvarmede lysestage er et af jødedommens ældste symboler. På dåbsfadet findes Valkendorffernes og Egern Friisernes våbenskjold. I enhver kirke findes der en kirkebøsse, i Bjerre er det en træbøsse på fod, der bliver sat frem i våbenhuset. I 1993 udførte Evald Sønderskov, Bjerre, som hobbyarbejde en smuk egekasse med tilhørende skovl med drejet skaft og messingblad til jordpåkastelse, og skænkede Bjerre kirke.




Landsby kirkegårdene er rige på historie, da de er foranderlige, og kan fortælle meget om generationer. DØDENS HAVE Da kirken blev bygget, har der sikkert været græsmark omkring, og kvæget har græsset på marken. Mange kirker har markstens-diger, der omkranser den indviede jord, og selv de diger er forskellige fra landsdel til landsdel. Vore kirkegårde i vor generation er meget italiensk prægede, med thujaer og enebær bevoksninger. For en generation siden var der også store gamle træer rundt langs digerne. Men imens provst Skousbo, Ørum, havde tilsyn med kirkerne, fik han træerne fældet, så kirkerne blev synlige i landskabet. Gravstenene fortæller meget om tidligere generationer. Der var store gravpladser for herrefolk, der var jernkors og mere ydmyge trækors eller plader. Der var også indrettet steder, hvor de fattige i sognet blev stedt til hvile. En bondemand havde fra sin gård fundet en sten, han gerne ville have til at pryde sin grav. Gravpladserne lå i gamle dage meget rodet, sommetider skulle man over et gravsted for at komme til et andet. I det tyvende århundrede er kirkegårdene blevet reguleret, i mange tilfælde når et gravsted blev sløjfet. På Bjerre kirkegård er der grave, som ligger et andet sted end der, hvor gravstenen står. Gravstenene har været udformet på mange måder. Mange af de ældste er med symboler. Der er ege og palmegrene, der er stene med en due, eller en lille fugl på og mange andre symboler. Nogle bærer titler, andre en hædersbevisning, f. eks. Ridder af Dannebrog. Efter reguleringen af kirkegårdene blev stenene ensartede, skulle helst ikke rage for højt op. I nutiden er stenhuggere meget dygtige, og gravstene er blevet mere nuancerede. Der er en plads til små urnegravsteder med en lille sten kun med navn på. Der er gravsted for dem, som helst ikke vil have et gravminde:DE UKENDTES GRAV.



VÅBENHUSET Våbenhuset er den yngste bygningsdel, fra 14-1500 tallet. I våbenhuset er der et gotisk vindue, væggene er hvidkalkede og træværket malet lysegråt,og det fik et nyt, flot stengulv ved den seneste restaurering.


TÅRNET I tårnrummet, hvor der indtil restaureringen i 1967 var et pulpitur med det gamle orgel, der blev nedtaget, er nu en lys, dejlig og luftig afslutning af skibet. Her står orgelet, der er bygget hos Th. Frobenius og Co. i Horsens og indviet i 1967. I 1850 blev der indsat et nyt maleri i altertavlen, dette ma- leri af korsfæstelsen blev udskiftet i 1891 og hænger nu på nordvæggen i tårnet. I gulvet er der nedlagt et par gamle gravsten fra 1700-tallet.



KORET OG ALTERET Ved restaureringen i 1996-99 blev nogle figurmalerier afdækket.I østkappen i koret er der en dommedags-fremstilling, hvor den dømmende Kristus er placeret i midten med en lilje mod nord og sværdet mod syd. Han er flankeret mod nord af Maria og mod syd af Johannes. Længst mod nord er malet ærkeenglen Michael, som står med en vægt i den ene hånd. I den ene vægtskål er malet en lille sjæl, medens der i den anden er malet en djævel. Endvidere spiller han på et blæseinstrument, som han holder i den anden hånd (dette er usædvanligt).Længst mod syd står Skt. Peter ved himlens port med en stor nøgle i den ene hånd. Lige under nøglen er malet en lille sjæl, som tydeligt er blevet frelst.Under Skt. Peter ses endnu en sjæl, i den søndre flig. Under Skt. Peter er malet et helvedesgab, vist som et djævlehoved med flammer ud af gabet. I flammerne ses en fortabt sjæl.Ud over den usædvanlige fremstilling af Michael er hele kompositionen u- sædvanlig, idet man normalt maler himlens port på den ene side af Kristus, fortrinsvis mod nord og helvedesgabet på den anden side. Her er det imid- lertid malet i den samme side. Altertavlen og prædikestolen er omtrent lige gamle, men udført på to forskellige værksteder. De er udført i renæssancestil (ca. 1550-1630), måske i Horsens, der var rigt forsynet med dygtige snedkere og billedskærere.På det ene søjlefodstykke af altertavlen er der skåret en indskrift (omskriv-ning meddeler følgende): Kirkeværgen på den tid, som lod denne tavle gøre, var Clemens Rasmussen og Laurids Povlsen. På det andet søjlefodstykke er malet anno 1634, hvor altertavlen har fået sine stafferinger. I 1741 er den atter renoveret. Altertavlen har været prydet af forskellige motiver. Det nuværende billede er fra 1891, malet af Anker Lund, der malede en del motiver til kirker. Kirkemaler Ejner Jensen , Nationalmuseet, siger, at det er synderen, der siger til Jesus: ”Herre forbarm dig over mig”. Sognepræst Peter S. Ørntoft betegner i 1939 denne bestemte situation, hvor Peter efter sin fiskedræt falder ned på stranden for Jesus og siger: ”Herre gå bort fra mig, thi jeg er en syndig mand”. Et andet sted nævnes at motivet er: Jesus helbreder en syg. Et par barok-lysestager på alterbordet er fra 1600-tallet og har ingen inskription, mens alterkalken fra 1774 bærer navne og våbenskjold for Skerrildgårds ejer: Hans Helmuth v. Luttichau og hustru Anne Larssen.Kirken gemmer på flere gamle alterduge. Den nuværende alterdug har et sognebarn, Annie Kofoed, kniplet og foræret kirken i år 2000.Ved den seneste restaurering blev en lysekrone hængt op i koret. Ligeså blev væglysene flyttet fra korbuen til væggene i koret.


KIRKEKLOKKEN Kirkeklokken er fra 1325-50 og bærer et indstøbt seglaftryk med en murtinde og omskriften: ”Nicles----nes”, måske klokkegiverens eget våben?Der er indgang til tårnet på nordsiden af kirken, men ringning med klokken har siden 1967 kunnet foretages fra tårnrummet i kirken.





KIRKE TIENDE Grundbyrde i form af en tiendedel af afgrøde og andre produkter, som blev udredet til kirken; fra 1700-tallet pengeafgift. Indførtes i Danmark omkring 1120.. Tiende: deltes ligeligt mellem biskop, præst og kirke. Ved reformatio- nen tilfaldt bispetiende kongen, kirketiende solgtes i 1600-tallet til de private kirkeejere, mens præstetiende dækkede præstelønninger. Ved lov 15-05-1903 afvikledes præstetiende, gennem Kongeriget Danmarks Tiendebank, der ud- stedtes obligationer for ydelsens kapitaliserede værdi; også kirketiende aflø-stes efterhånden. Tiende opretholdes stadig indenfor visse trossamfund. MENIGHEDSRÅD Et organ til varetagelse af menighedsrådskredsens tarv, oprettet ved lov 1903 Med beføjelser, der senere er udvidet, senest 1973. Består af de vedmenigheden fast ansatte præster samt mindst 6 og højst 15 valgte medlemmer.Antallet af valgte medlemmer retter sig efter antallet af folkekirkens medlem- mer ved sidste almindelige folketælling. Menighedsrådet udgør bestyrelsen for selvejende kirker og øver en vis indflydelse på og kontrol med folkekirkens forhold. Det deltager i valget af biskopper og medvirker ved besættelsen af præsteembeder, og det tager bl.a. beslutningsændringer i tiden for de faste gudstjenester. Vælges for 4 år; valget gælder fra et kirkeårs begyndelse.Lovbekendtgørelse af 1973. Sognepræsten er født medlem af menighedsrådet. BJERRE KIRKE, HOLMEN 3K. BJERRE Ligger i Bjerre sogn, Hedensted provsti og Haderslev stift. Sognepræsten bor i Nebsager Præstegård. Præsteembedet varetager:Nebsager sogn – Bjerre sogn – Stenderup sogn.






Katolsk: Fra kirken blev bygget 1150 til 1536.Reformationen 1536: Protestantiske Kirkesamfund.Lutheraner: Grundtvigianer og Indre Mission. I dag bliver vi medlem af den danske Folkekirke, når vi bliver døbt. Ejere af Bjerre kirke: Otto Rosenkrans, Boller 1604. Hans de Hofman, J. Hvas ( de Lindenpalm ) og Hans Helmuth v. Luttichau og hustru Anne Larssen Skerrildgård harMuligvis ejet kirken fra ca. 1744 – 1790. De 2 slægter: Valkendorffernes og Egern Friisernes Våbenskjold, der pryder dåbsfadet, har jeg ikke fundet frem til, som ejere af herregårde på egnen.
Et notat:I ”Danske Slotte og Herregårde” fra 1965.Den Valkendorfske slægt, stammer antagelig fra landsbyen Walkendorp ved Tessin i Mecklenburg. Fra 14 Århundrede kommer slægten til herregården ”GLORUP” på Østfyn og er ejere af den i ca. 200 år. De betragter Glorup som deres egentlige stamgård i Danmark. I Politikens bog: ” Danmarks kirker”, står der at Rigshofmester Christoffer Valkendorf arvede det østfynske gods i 1562. I Svindinge kirke ledsager en fyldig, selvbevidst inskrip- tion, det fine renæssancemaleri ved Christoffer Valkendorfs gravmæle ( d. 1601). I et hæfter over Roskilde Domkirke fra 1974: Findes en gravsten over Erik Valkendorf, død 1605, og hustru, død 1568. E.W. var en tid sammen med sin halvbror, rigshofmester Christoffer W. , ejer af Glorup. Hustruen Berete Andersdatter døde ” med deres barn” – vel i barselseng – barnet ses ved hendes fødder. T.v. hans våbenskjold: Walkendorff og Egern-Friis, t.h. hendes: Lindenow og Lange, på siderne de nærmeste aneskjolde. Ingen portrætlighed. De udhulede øjne har oprindelig været fyldt med sort begmasse.

FOLLOW
www.bjerrenyt.dk
Created with WebSite X5
Bjerre nyt webmaster
skriv til jan simris  jan (a) simris.dk
TERMS
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.
Tilbage til indhold