Bjerre MTB - www.bjerrenyt.dk

Jungle
Gå til indhold

Bjerre MTB

Bjerge Skov (også omtalt som Bjerre Skov) er et skovområde 20 km fra Juelsminde.

Skoven byder på oplevelser for mountainbikere, trailløbere, vandrere, ornitologer, botanikere, kunstmalere mv.

Når du ankommer til Bjerge Skov ad Thyrasmindevej/Bjerre Skovvej, kører du på en mindre landevej, der svinger sig ind gennem skoven. Den oplevelse fortsætter inde i skoven, hvor skovveje, spor og stier snor sig i konstant variation mellem træerne i det bakkede terræn.

Den største P-plads finder du lige overfor grusvejen, der er indkørslen til Naturskolen; er den plads optaget, er der flere pladser på begge sider længere henne langs vejen.

Mtb-sporet starter ved den omtalte store P-plads og bevæger sig op gennem skoven. Der bliver stillet krav til konditionen, men heldigvis er det fuldt tilladt at trække op ad bakkerne.
En gruppe sporbyggere har særligt gennem de sidste år gjort en indsats for at bygge teknisk krævende faciliteter ind i sporet (sort og rød rute), der gør Bjergesporet til udfordrende oplevelse. Kan du ikke umiddelbart se, hvad de sorte sektioner byder på, så stop op og vurder forholdene. Den samlede rute er godt 10 km, så en kører i nogenlunde form kan godt tage en omgang (eller to) mere, hvor hop og drops nydes i fulde drag.
Er du ikke til de vanskelige tekniske udfordringer, kan du springe de sorte sløjfer over og holde dig til grundruten, den blå rute; her støder du ikke på forhindringer, cyklen ikke kan rulle hen over eller op ad. Den blå rute kan naturligvis også køres flere omgange, så man rigtig får suget oplevelsen af flot natur, godt flow og fysisk udfordring til sig.
Sporet er ensrettet og mærket godt op hele vejen rundt, med pile der angiver kørselsretningen. Kun to steder på hver 50-100 m helt i begyndelsen er der dobbeltrettet trafik.

Trailløbere kan vælge at følge mtb-ruten (det anbefales at løbe imod kørselsretningen for mtb'ere, så du lettere kan se dem), der giver gode udfordringer til konditionen og inviterer til en overskuelig rute gennem skoven. Ruten udfordrer dels konditionen med alle sine stigninger, dels teknikken med mange nedløb, der går hen over rødder og skiftende underlag.
Du kan også vælge at tage afstikkere ind ad det utal af sammenhængende småstier, der er i skoven. Her kan du få oplevelsen af krævende off-trail i lukkede tunneller, hvor træerne er vokset sammen ved siden af og oven over dig. En yderligere mulighed er at løbe på tværs af alle spor og stier og f.eks. lave din egen rute fra gravhøj til gravhøj.

Mountainbikere bruger fortrinsvist sporet nord for landevejen, men der er også spor syd for vejen, som især har interesse for løbere.

Både mountainbikere og løbere bør holde sig fra mtb-sporets sektioner med singletrails i våde perioder. Der er stadig fysiske udfordringer i grusvejene alene, eller – for løbernes vedkommende – ude på de mindre stier.
Tjek Facebookgruppen "Mountainbike i Bjerge Skov", hvor der jævnligt kommer opdateringer om sporets tilstand, og hvor evt. løb bliver annoncerede.

Området udmærker sig også ved, at der er en god stemning mellem skovens forskellige brugere. De lokale kender mere eller mindre alle hinanden på tværs af interesser, så forvent at der bliver taget hensyn til dig; men også at du tager hensyn til andre.

Der spinder sig et net af grusveje gennem skoven nord for landevejen, så hvis du er havnet et sted, du ikke ved hvor er, skal du bare søge nedad. Du vil havne på enten asfaltvejen eller grusvejen ind til skovløberboligen, der også fører ud til asfaltvejen.
Derfra skal du bare vælge et retning at gå i. Valgte du den forkerte retning, er skoven ikke større, end at det er overkommeligt at vende om og gå tilbage igen.
 
Mountainbike i Bjerge skov
Facebook-gruppe · 749 medlemmer
Bliv medlem af gruppen
Velkommen til MTB-sporet i Bjerge Skov (Bjerre ved Horsens). Denne gruppe er om banens tilstand, og forhold der vedrører sporet. (Ikke relevante indl...
 

 Policub 2018 i Bjerre skov


Sporbyggedag på Bjerre MTB Banen
lørdeg den 6. maj 2017 kl 9 er der renovering af banen. Kom frisk og deltag. Vi starter ved banestarten på parkeringspladsen.
www.bjerremtbspor.dk
Torsdag den 31. marts 2016 afholdtes stiftende generalforsamling i den nystartede forening ”Bjerre MTB-spor”. Mødet blev holdt i Bjerre Byarkiv
 
De tilstedeværende var Robert Nordentoft fra MTB 7130+, Søren Mønster og Jesper Schællerup fra Horsens MTB, samt Jan Simris og Mikael Mogensen fra Bjerre Lokalråd.
 
Formålet med den nye forening er at samarbejde med Naturstyrelsen, Horsens og Hedensted kommuner, turistkontorer, interesseorganisationer, lodsejere, sportsklubber mm. om at etablere og vedligeholde stisystemer for MTB’ere, cyklister og vandrere i hele Bjerre Herred fra Horsens fjord til Vejle fjord. Dette til glæde og gavn for mobiliteten, og for at få flere motionister og sportsudøvere ud i den danske natur.
 
Specielt skal foreningen varetage opgaven med at udvikle MTB-sporet i Bjerre og Ustrup Skov, herunder varetage økonomifunktionen i forbindelse med arbejdet. Til udførelse af det praktiske arbejde etableres et sporbyggerlaug bestående hovedsaglig af frivillige fra de to MTB-klubber, BGI og Bjerre Lokalråd.
 
Der vil også blive forsøgt at åbne den gamle banesti fra Stenderup til Bråskov og videre mod Juelsminde. Dette vil bl.a. gavne skolesøgende børn fra Stenderup, der går i skole i Hornsyld.
 
Foreningen konstituerede sig med Robert Nordentoft som formand, Jan Simris som kasserer, Mikael Mogensen som sekretær, Jesper Schjællerup som revisor og Søren Mønster som menig bestyrelsesmedlem.

Samarbejdsaftale vedrørende Mountainbike-ruten i Bjerge Skov.

Naturstyrelsen, Bjerre Lokalråd, BGI Akademiet, MTB Horsens og MTB 7130+ har indgået en samarbejdsaftale om vedligehold og udvikling af MTB-ruten i Bjerge Skov. Aftalen er nærmere beskrevet herunder.  
Aftalens parter har nedsat en styregruppe med deltagelse af 1-2 repræsentanter fra hver part. Styregruppen har til ansvar at varetage vedligehold og udvikling af MTB-ruten.
Gruppen konstituerer sig selv med formand og kasserer for 1-2 år af gangen. Formanden sørger for indkaldelse til møder og skal være drivende kraft for gruppen i perioden.

Styregruppen nedsætter et trailbuilder-laug, der har til opgave løbende at udbedre mindre skader/slidtage på sporet. Forud for arbejder på sporet skal skovløber Henrik Lundsberg orienteres og ved behov for bilkørsel i skoven skal tilladelse indhentes. Det skal bestræbes, at orientering om arbejder/behov for bilkørsel sker minimum en uge i forvejen.

Observationer af skader på ruten, eksempler på uhensigtsmæssig adfærd i skoven, forslag til forbedringer mv. rapporteres til styregruppen.

Der arrangeres en årlig klargøringsdag, hvor større arbejder på banen udføres – eksempelvis ruteomlægning og andre fornyende tiltag. Alle parter bidrager med frivillig arbejdskraft i nødvendigt omfang.

Parterne råder i fællesskab over midler til sporets vedligehold (bl.a. fra etableringsfasen, indtægtsgivende arrangementer m.v.). Pengene står på en konto der administreres af Bjerre Lokalråd. Indtægter og udgifter i forbindelse med drift af banen administreres af Bjerre Lokalråd, der fungerer som kasserer for projektet. Naturstyrelsens mulighed for at bidrage med materialer og arbejdskraft drøftes løbende.

Samarbejdet kan også omfatte enkeltstående arrangementer, til gavn for eksempelvis nye brugere af MTB-ruten og i forbindelse med løb/konkurrencer. Aftalen giver mulighed for, at der ved konkurrencer opkræves deltagergebyr, hvor et evt. overskud kan bidrage til vedligehold af banen.


  • Aftalen om drift af sporet er baseret på, at der gennem dialog kan opnås enighed. I tilfælde af uenighed har Naturstyrelsen vetoret.

    Dog afgøres alle spørgsmål vedr. sikkerhed og ansvar i forhold til banen alene af Naturstyrelsen.

    Aftalens parter bidrager gennem egen adfærd, kontakt med andre MTB-ryttere samt gennem deltagelse på sociale medier i udbredelse af Naturstyrelsens MTB-kodex (indsat sidst i aftalen).


  • Aftalen tages op til revision i 2020 med henblik på revision/forlængelse.


    Ovenstående aftale træder i kraft den 20. februar 2015 efter godkendelse af aftalens parter: Bjerre Lokalråd, BGI Akademiet, MTB Horsens, MTB 7130+ og Naturstyrelsen.



    Naturstyrelsens MTB kodeks:
    Kør hvor du må
    I naturen må du kun cykle på veje og stier.
  • Undgå at køre på afmærkede ridestier, vandreruter o.l. uden for skovvejene.
  • Kør ikke på fortidsminder, gravhøje, diger og trapper.
  • Kør ikke i private skove fra solnedgang til kl. 6 næste morgen.

    Kør ansvarligt
    Tilpas din fart, og hold afstand – færdselsloven gælder også i naturen.
  • Cykel sammen – husk hjelm, telefon, 112-app og sygesikringskort.
  • Skån sporet i meget våde perioder, brug kun de robuste spor og skovvejene.

    Vis hensyn
    Kør i roligt tempo, når du møder andre skovgæster. Brug evt. ringeklokken i god tid – eller et verbalt ”ding-ding”.
  • Smid ikke dit affald i naturen.
  • Undgå steder, hvor der er mange skovgæster, og værn om dyr og planter







    Naturstyrelsen anslår, at der i sommer har været 200 besøg om dagen på Bjerre MTB banen.

    MTB 7130 løb i Bjerre.

    Så er der indbydelse til alle medlemmer af MTB 7130+
    Årets helt store begivenhed : Nemlig Klubmesterskab og efterfølgende Awards fest
    Alle medlemmer er velkomne enten til at køre godt gammeldags ræs i selvvalgt tempo eller som tilskuer.
    Løbet bliver afviklet på en unik og udfordrende rute som kun må køres denne dag.
    Hvad angår aftenens Awardshow og hvis du har forslag til nomineringer eller har mulighed for at donere /skaffe præmier til dette så send mail til mtb7130@gmail.com .Husk kategori og begrundelse til nomineringer.
    Tilmelding til festen er udsendt på mail. Vigtigt at tilmelde sig her af hensyn til mad og borddækning .Senest 14.Sept.
    Mød op og få en kanon dag i skoven !
    Program
    Klubmesterskab og MTB 7130+ Awards :
    Lørdag d.20. September
    Klubmesterskab i Bjerge
    12.00-13.15 Tilmelding/indskrivning.
    12.30 Børneløb
    13.15 Start, Damer, Herre Hurtig.
    3 omgange.
    14.15 Start, Herre Hurtigst.
    5 omgange.
    OBS!! Antallet af omgange og ruten kan ændres på dagen, alt efter forholdene.
    Efterfølgende vil der være lidt kaffe, kage, sodavand og øl.
    Pris: Gratis Tilmelding : På dagen
    Parkering på normal P-Plads og ved Naturskolen. Start og Mål område Se skilte ( det er samme sted som sidste år)
    MTB 7130+ Fest og Awards.
    Start Kl.18.30 på Kystvej Juelsminde
    Pris: Fest,mad og øl ,rødvin, vand og kaffe er GRATIS
    Hvis der ønskes årgangsvine og hård spiritus medbring venligst selv
    Tilmelding på Flexbillet senest 14.September VIGTIGT !!! HUSK!!!
    Festen er naturligvis kun for medlemmer af MTB 7130+

    Så er  Prisonbreak løb den 23 september 2014 .

    se mere på www.mtbprisonbreak.dk


    Bjerre MTB banen.
    jan @ simris.dk
    http://www.facebook.com/groups/169871516612/



    Her er Tommy´s referat fra mødet i mandag den 15/10 - 2012
    Detagere: Naturstyrelsen. Hedensted Cykelklub. Juelsminde Cykelklub og Bjerre Lokaråd. afbud fra BGI p. gr. a. efterårsferie.

    Vi har lige holdt et lille møde med naturstyrelsen vedr. vedligeholdelsen af banen i Bjergeskov.
    Vi har udtrykt ønske om tre steder der skal under behandling samt en bedre opmærkning hvor der er blevet skovet eller banen er justeret med tiden.
    Naturstyrelsen vil lige vende tilbage med hvornår vi kan forvente matrialer til opfyldning af mudderhuller m.m.
    Derefter kan vi så finde nogle datoer hvor I kan få brugt kræfterne til vores allesammens bedste for banen.
    Vi vil lave nogle 10 mands hold der får et mindre stykke af banen som de laver/ reparerer efter anvisning af en formand som vi anviser.

    De tre største områder der skal under behandling bliver:
    1. Start/ slut kilometeren.
    Her skal laves to spor istedet for det ene dobbeltrettet der er nu.
    2. Fra 1 kilometer hvor sporet bliver til ensrettet til grusvejen.
    3. Freerideren har et stort mudderhul samt flere små der skal fixes.

    Så har vi også "Bonus runden" ( sidste sorte sløjfe) I ved den med stigerne ved det store mudderbad!
    Her vil der kommer en bro ved mudderhullet.
    Der er også en del andre mudder huller i det område som skal behandles.

    Så snart der er mere nyt skal I nok få besked her på siden.

    Vi håber rigtig mange vil støtte op om nogle arbejde dage på Mountainbike banen.
    Det er vigtigt vi sammen er med til at vise vi gerne vil have denne mountainbike bane i området.

    I fremtiden vil der komme restriktioner flere steder for mountainbikere så hvis vi vil have et fristed for vores sport er det vigtigt med sammenarbejde både for cykelklubber samt jer der ikke kører i klub.



    Stort MTB løb i Bjerre den 4 maj 2012





    Nummer   2010 10 02 4006
    Titel   Fællestræning (MTB) Bjerre Skov
    Status   Efterbehandlet
    Arrangør   Motion Og Friluftsliv
    Kursussted   Bjerre Naturskole, Bjerre Skovvej 4, 8783 Hornsyld
    Tidspunkt   05-09-2010 10:00 til 05-09-2010 13:00
    Tilmeldingsfrist   29-08-2010
    Priser   
    Instruktør(er)   
    Søren H. Mikkelsen, Horsens
    Esben Mølsted Ibsen, Horsens
    Tommy Rybka, Stenderup

    Fællestræning (Mountainbike) Bjerre Skov

    Alle er velkomne (uanset niveau). Tempoet tilpasses deltagerne (begyndere og øvede).

    Fællestræningerne starter med en kort information om turen og området. Herefter deles deltagerne op i to hold efter niveau.
    Det er muligt at leje en mountainbike for 75 kr., hvis man ikke har en til rådighed. Bestilling af cykel skal ske sammen med tilmelding. Der er 12 cykler til udlejning pr. arrangement (først til mølle).

    Mødested: Bjerre Naturskole, Bjerre Skovvej 4, 8783 Hornsyld.

    (N 55 48,16 – E 09 54,07)

    Turen foregår i Bjerre Skov, som er meget naturskøn. Skoven, som ligger i et meget kuperet område, består hovedsagelig af bøge- og egetræer. Turen vil bl.a. gå forbi Elverdammen, som i starten af 1940érne blev anlagt som beskæftigelsesprojekt af den statslige ungdomslejr på Møgelkær. Der vil også blive kørt på den nye MTB-rute i skoven.

    Tidspunkt: Søndag den 5. september 2010 kl. 10.00 – 13.00

    Instruktører: Esben Mølsted Ibsen og Søren H. Mikkelsen

    Pris: Gratis

    Tilmelding: Senest den 29. august 2010 via
    www.dgi.dk/201010024006

    Yderligere informationer

    Kontakt Idrætskoordinator Søren H. Mikkelsen på tlf. 79404411 eller via mail soeren.mikkelsen@dgi.dk
     
    Bjerre MTB bane er bygget i Bjerge skov syd for Horsens.
    Den er bygget i samarbejde med :
    Naturstyrelsen
    Bjerre Lokalråd
    Hedensted cykelklub MTB
    MTB 7130 -Juelsminde
    BGI Akademi - Bjerre
    og rigtig mange hårdarbejdende  frivilige.

    Banen er tegnet af Tommy Rybka - Hedensted Cykelklub

    Den har kostet 100000 kr. og er finansieret af Naturstyrelsen og Energi Horsens fonden.

    link til

    Facebook : Mountainbike i Bjerge Skov
    Naturstyrelsen
    Hedensted Cykelklub
    Tommy MTB side
    MTB 7130

    www.bjerrenyt.dk
    Bjerre nyt webmaster
    skriv til jan simris  jan (a) simris.dk
    Tilbage til indhold